Af Allan Priess Poulsen– Foto Mikal Schlosser
Som så meget anden fysisk aktivitet har motionsfodbold en sundhedsfremmende effekt. Det faktum kan næppe komme bag på mange. Derimod er det noget mere overraskende, at 70-årige mandlige fodboldspillere i forhold til et par væsentlige sundhedsmæssige faktorer er helt på niveau med mænd, der er 40 år yngre.
Et internationalt studie anført af forskere på Institut for Idræt ved Københavns Universitet har således vist, at en gruppe af 65-75-årige mænd, som har spillet fodbold hele livet, havde lige så god balance og hurtig muskelstyrke som hos en gruppe af utrænede 30-årige. Samtidig var værdierne hos de 65-75-årige langt bedre end en gruppe af jævnaldrende ældre uden specifik træningsbaggrund. Og de resultater løfter et øjenbryn eller to hos studiets hovedmand Peter Krustrup, der er lektor ved Institut for Idræt ved Københavns Universitet.
 |
Forskningsresultaterne viser blandt andet, at de ældre fodboldspilleres pulsbelastning er på højde med pro- fessionelle fodboldspilleres. Og at de under en time- lang træning sagtens kan holde til anstrengelserne. |
Mindre faldrisiko og rigere liv
- Vi havde på fornemmelsen, at en intens og varieret idrætsgren som fodbold ville indvirke positivt på balance, muskelstyrke og knoglestyrke. Men vi er blevet positivt overrasket over, at samtlige 70-årige fodboldspillere i undersøgelsen havde en god balance og hurtig muskelstyrke, fortæller han.
Den hurtige muskelstyrke er udtryk for evnen til at aktivere musklerne hurtigt og til at udvikle muskelkraft hurtigt. Den bliver i fodboldmæssig sammenhæng påvirket igennem mange forskelligartede handlinger som sprint, vendinger, tacklinger, hop og skud. Sammen med balancen er den hurtige muskelstyrke altafgørende for, at en fodboldspiller kan reagere hurtigt på uventede situationer. Særligt for de ældre kan den evne overføres direkte til livet uden for fodboldbanen, hvor det er en stor fordel at kunne nedsætte risikoen for fald og efterfølgende knoglebrud.
- Når man er ved at falde ned af trappen eller over en kantsten, skal man kunne aktivere noget muskelkraft hurtigt, og det hjælper mange af aktionerne i fodbold til med. Spillerne er for eksempel vant til at stå på ét ben for at sparke til bolden, samtidig med de bliver skubbet i ryggen af en modstander, siger Peter Krustrup og tilføjer, at de fysiske fordele kan bruges til andet og mere end at afværge potentielle ulykker.
- Funktionsdygtigheden bliver bedre, så man er i stand til at klare dagens gøremål som at køre på cykel, handle, flytte møbler, gå på trapper tage ud at rejse og vandre i bjerge. Mange af de ældre, vi har haft med at gøre, er nogle meget aktive mennesker, der har et rigt socialt liv og en selvhjulpenhed, som er imponerende.
 |
| 'Forsøgskaninierne' følges tæt. |
Påvirkede hverdagen negativt
Mens resultaterne altså er opløftende for ældre fodboldspillerne, er de tilsvarende nedslående for både de utrænede ældre og det primære sammenligningsgrundlag; de inaktive mænd omkring 30. De 30-årige havde således forhøjet risiko for at udvikle hjerte- og kredsløbssygdomme, ligesom nogle af dem havde en så dårlig kondition, muskelstyrke og balance, at det påvirkede deres hverdagsliv negativt.
- De utrænede unge kan med stor fordel påbegynde fysisk træning. Både for at forbedre deres hjerte-kredsløbsmæssige sundhedsprofil, men også for at undgå, at de om 10-20 år har markant større knoglebrudsrisiko på grund af en uheldig kombination af dårlig balance, dårlig muskelstyrke og dårlig knogletæthed, fortæller Peter Krustrup.
Inaktive unge har dog endnu rig mulighed for at reparere på deres helbredsmæssige tilstand, idet forskningsresultaterne tyder på, at fodboldens gevinster kan erhverves, selv hvis udøveren begynder i en relativt sen alder.
Undersøgelsen af de ældre fodboldspillere er den første af sin art i verden. Tidligere undersøgelser fra Institut for Idræt og Bispebjerg Hospital har vist, at ældre, der benytter sig af styrketræning eller intens løbetræning også har en god balance og hurtig muskelstyrke.
Fakta om fodbold og sundhed Anført af Peter Krustrup og Jens Bangsbo fra Institut for Idræt ved Københavns Universitet har 50 forskere fra 7 lande igennem fire år studeret de fysiske, psykiske og sociale aspekter ved fodbold. Resultaterne viser blandt andet, at:
• Inaktive mænd med forhøjet blodtryk kan med tre måneders fodboldtræning to gange ugentligt reducere blodtryk, hvilepuls og fedtprocent markant. En tilsvarende gruppe af utrænede mænd, der fik lægelig rådgivning om sund kost, motion og kontrolmålinger opnåede ikke samme resultater.
• Hos både inaktive mænd og kvinder påvirker fodboldtræning på kort og langt sigt adskillige hjerte-kar-risikofaktorer som kondital, hjertefunktion, kolesterol og fedtmasse. Effekterne var meget større end ved styrketræning og mindst lige så store som ved løb.
• Regelmæssig deltagelse i motionsfodbold giver bedre balance, større muskelmasse og stærkere knogler for inaktive mænd og kvinder uden fodbolderfaring. Effekterne giver til sammen en betydelig nedsat risiko for fald og knoglebrud. De involverede forskere har planer om at lave opfølgende studier af langtidsvirkningerne på de allerede belyste områder, ligesom effekten af motionsfodbold for patienter med kræft og type 2 sukkersyge vil blive undersøgt.
Kilde: Institut for Idræt, Københavns Universitet. |