Fodbold: Et effektivt våben mod livsstilssygdomme



Et team på 50 forskere fra syv forskellige lande offentliggjorde i dag 14 artikler omhandlende fodboldens sundhedsfremmende egenskaber. Her ses fra venstre DIFs formand, Niels Nygaard, borgmester i Gentofte Kommune, Hans Toft, lektor ved institut for idræt, Peter Krustrup, og DBUs formand, Allan Hansen ved eftermiddagens paneldiskussion. Foto www.fodboldbilleder.dk


 
 
 
Se interview med Peter Krustrup efter dagens konference.
Der har længe været kendt, at fodbold kan fremvise flere og mere vidtrækkende sundhedsmæssige gevinster end eksempelvis løb.

I 2007 fremlagde lektor på Institut for Idræt på Københavns Universitet, Peter Krustrup, de første resultater, der viste, at fodboldtræning på helt almindeligt motionsplan for utrænede mænd mellem 20 og 40 år var mere effektivt end tilsvarende motionsløb.
 
2½ år senere offentliggør Peter Krustrup i dag i samarbejde med 50 forskere fra syv forskellige lande nu 14 videnskabelige artikler, der fastslår, at motionsfodbold har et stort potentiale som redskab til at forebygge og behandle en række livsstilssygdomme for praktisk talt alle aldersgrupper og begge køn uanset den enkeltes træningsmæssige udgangspunkt.
 
Blandt de mange konklusioner i artiklen er, at:
 
  • motionsfodbold kan reducere blodtryk, kolesterol og fedtvægt hos 20-50 årige utrænede mænd og kvinder.
  • fodboldtræning har effekter på knogler, muskler og rygreflekser, som langt overstiger effekterne af løbetræning for kvinder i før overgangsalderen.
  • blot tre måneders fodboldtrænings er en effektiv måde at reducere blodtrykket på for en gruppe unge og midaldrende inaktive mænd med forhøjet blodtryk.
  • træningsforbedringer er nemme at fastholde, selvom antallet af træningssessioner sættes ned fra i gennemsnit 2,4 til 1,3 gange om ugen.
  • fodbolden som sport er lystbetonet, hvilket betyder, at sporten ikke opleves nær så hård, som en række andre sportsgrene. Deltagerne har derfor nemmere ved at fastholde en høj intensitet, hvilket giver større sundhedsmæssige fordele.
  • i modsætning til individuelle sportsgrene er fodbold bedre til at skabe sociale netværk, hvilket gør det nemmere at fastholde folk og dermed høste større sundhedsmæssige gevinster.
  • det blot kræver få deltagere at opnå resultater, hvilket gør det til et relativt nemt, billigt og fleksibelt sundhedsfremmende redskab.
  • ændringer kan være så markante, at ældre trænede mænd er sammenlignelige med inaktive unge mænd på en række områder.
 
 
Effektiv forebyggelse og behandling
 
”Overordnet kan vi blandt andet konkludere, at motionsfodbold er effektiv i forebyggelse af hjerte-kar-sygdomme og kan bruges som en del af behandlingen imod forhøjet blodtryk, udtaler projektleder Peter Krustrup, hvilket ifølge hjertelæge på Gentofte Hospital Lars Juel Andersen, er ny viden:
 
”Det er velkendt, at fysisk inaktivitet er en væsentlig selvstændig risikofaktor for udvikling af hjerte-kar sygdomme, men det er nyt, at en lystbetonet holdidræt som fodbold er effektiv i behandlingen af forhøjet blodtryk og andre livsstilssygdomme.”
 
Ifølge Peter Krustrup kræver det ikke meget for at kunne høste frugterne af den nye viden:
 
”Efter min opfattelse er det ikke svært at drage fordel af de nye resultater i det kommunale forebyggelsesarbejde. Vores analyser viser, at der er høj puls og mange intense aktioner i fodbold uafhængig af spillernes alder, erfaring eller om der er få eller mange på banen af gangen. Det er med andre ord meget enkelt for utrænede at opnå en kombination af kredsløbstræning og styrketræning gennem fodbold,” sammenfatter Peter Krustrup.
 
 
Øget samarbejde
 
 
 
Interview med Allan Hansen efter dagens konference
Peter Krustrup peger dermed på, at fodbold i dens egenart er en nem, billig og fleksibel sportsgren at dyrke, og at den dermed relativt simpelt kan bruges i det kommunale sundhedsarbejde i samarbejde med DBU og DBUs lokalunioner, hvilket DBUs formand Allan Hansen hilser velkomment:
 
”Jeg synes jo resultaterne er meget, meget spændende og yderst relevante for os som fodbold forbund. Som jeg sagde, da vi gav 500.000 kroner til projektet, så er vi er villige til at tage et socialt ansvar og bruge både menneskelige og økonomiske ressourcer på at bidrage endnu mere til folkesundheden, end vi har gjort indtil videre.”
 
”I DBU har vi allerede investeret godt 30 millioner kroner i etablering af kunstgræsbaner i fuld størrelse og samtidig sikret, at godt 100 minikunstgræsbaner er bygget over hele landet. Det betyder, at man i Danmark efterhånden kan spille fodbold hele året og i praksis i alle døgnets timer, og derfor er vi selvfølgelig også lydhøre overfor at bruge vores struktur, fleksibiliteten og kapacitet til forebyggende og sundhedsbehandlende projekter,” fortæller Allan Hansen
 
 
Nedsat arbejdsgruppe
 
DBUs formand henviser blandt andet til den sundhedsgruppe, der blev nedsat af DBUs lokalunioner i efteråret 2009:
 
”Vi har allerede taget de første skridt på vejen ved at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal arbejde med implementeringen af fodbold og sundhed over hele landets, men herudover er vi meget åbne overfor et samarbejde med kommunale instanser, virksomheder eller organisationer, der har lyst til at bruge fodbolden, som en sjov måde at gøre noget godt for den enkeltes sundhed,” slutter Allan Hansen.
 
 
Læs mere
 
 
Hvis du er interesseret i at vide mere om forskningsprojektet og dets mange forskere indenfor det fysiologiske, psykologiske og sociologiske område kan du klikke ind på hjemmesiden www.ifi.ku.dk/fodboldsundhed. Kontaktpersoner på det psykologiske og sociologiske område er henholdsvis Reinhard Stelter () og Laila Ottesen ()
 
Øvrige nyheder:
 
20. august 2007: Fodbold sundeste motion

 
Af: Jacob Wadland - 01. februar 2010, 04:45

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første