FAQ

Helt grundlæggende har vi taget udgangspunkt i DBU’s spillerudviklingsmodel, hvor evnen til at agere/spille med bolden under pres og klare sig i 1v1 situationer i små rum er to af de vigtigste komponenter.

Vi har naturligvis foretaget en masse valg (og fravalg), da det ikke har været praktisk muligt at teste alle aldersgrupper, niveauer og køn på alle tænkelige spilleformer, banestørrelser og regelsæt. Derfor fokuserede vi i den første undersøgelse primært på at finde den ideelle banestørrelse til en given spilleform. I den anden undersøgelse holdt vi så de ideelle banestørrelser/spilleformer op mod hinanden for en given årgang på forskellige niveauer. Vi har selvfølgelig drøftet, om det var relevant at teste eks. 8v8 med offside, store mål osv., men konklusionen blev, at i det store billede spiller sådanne regler en mindre rolle, så vi har valgt at fokusere på det store billede. Der kan derfor være nuancer, vi ikke har afdækket. Det ændrer dog – i vores øjne – ikke på det store billede.

Man kan sige, at svaret på dette er 2-delt. For det første, så oplevede vi, at der i 9v9 spillet var voldsomt mange afleveringer. Det er som sådan fint nok, men da vi analyserede kvaliteten af spilet, fandt vi ud af, at langt hovedparten af disse var på tværs af banen, da det er i siderne, der er plads. Dvs. overførselsværdien til det færdige spil er ikke ret stor. For det andet er der et praktisk hensyn i forhold til, at en 9v9 kamp som udgangspunkt optager en hel 11-mandsbane, mens der kan afvikles to 8v8 kampe på samme tid på en 11-mandsbane.

Med 7v7 er det lidt mere komplekst end med 9v9. 7v7 spillet på den ideelle banestørrelse 40*56 m. er statistisk set et rigtig fint spil med masser af involvering af den enkelte spiller. Der er dog to uhensigtsmæssige ting forbundet hermed. Den første er, at kvaliteten af spillet ikke har en ret høj overførselsværdi til det færdige spil – specielt ikke sammenlignet med 8v8 – da det er som om, der hele tiden enten mangler en spiller i bageste led til at føre bolden op, eller også mangler denne spiller længere fremme til at spille frem på. Den anden udfordring er, at det rigtig mange steder ikke er muligt for klubberne at have opmærket en 7-mandsbane i den ideelle størrelse, hvorfor spillet mange steder foregår på en halv 11-mandsbane. 7v7 på en halv 11-mandsbane er både statistisk set (antal aktioner pr. spiller) og kvalitativt set (sjældent pres på boldholderen, mange og lange løb med/uden bold) et rigtig dårligt spil.

Jo, der er nedsat en arbejdsgruppe, der skal udarbejde et fælles regelsæt, som skal benyttes i alle lokalunioner.

Jo, det kan de sådan set godt. Vi har bare konstateret, at i 8v8 spillet er den enkelte spiller involveret i sammenlignelige situationer, som kan overføres direkte til det store spil. I 8v8 har de bare langt flere af dem, så det er naturligvis at foretrække. I 11v11 spillet foregår selve spillet på et afgrænset område i banens midte. Når det lykkes det ene hold at spille sig ud af presset, så ender det i langt de fleste tilfælde med en aflevering i dybden, som så giver en løbeduel på 30-40 meter. HVIS angriberen vinder denne, når han så til en afslutning. Denne afslutning er ofte svag, da han er udmattet af den lange sprint og under hårdt pres. I 8v8 foregår spillet på samme måde i et afgrænset og attraktivt område med masser af pres på boldholderen, men når det lykkes at spille ud af presset, er spillerne allerede i afslutningsfasen. Således elimineres det lange løb.

Nej, det er der absolut ikke nogen grund til at frygte. Spillerne lærer de individuelle taktiske færdigheder bedre i 8v8 spillet, da de oftere kommer i situationerne, end de gør i 11v11. Samtidig ligner mønstrene hinanden (der er blot taget en enkelt spiller ud i hver kæde). Vi har spurgt i landstrænergruppen, og her lyder den klare melding retur, at de holdtaktiske elementer ikke er et problem at lære spillerne lidt senere, hvis blot deres individuelle færdigheder er gode nok. Citat Nils Nielsen/Træner Kvinde A, tidl. U18 landstræner: ”Billederne fra optagelserne viser endvidere, at de mønstre, som vi leder efter i 11 vs 11 ses klart i spillene med færre spillere. Dette er for mig en vigtig faktor. Altså at spillerne, selvom rummene er begrænsede, finder de løsninger, som de kan bruge senere i det færdige spil. Det har ellers altid været et argument for at spille tidligt 11 vs 11. Det er det ikke længere.....”

Statistisk set er der ikke vildt stor forskel (der er dog stadig en forskel) på 5v5 og 7v7/8v8 for de bedste i denne årgang, men kvalitativt er der markant forskel (se i øvrigt under ”Generelt” argumenter for afskaffelse af 7v7).  Vi testede 8v8 spillet for de allerbedste U10 og U11 spillere. I U10 kan de sagtens spille spillet, men banens størrelse og dermed afstanden mellem spillerne gør, at der sjældent er pres på den spiller der afleverer/modtager bolden, ligesom der ofte bliver løbet langt med bolden uden at møde modstand. Det var en øjenåbner at se U11 i stedet. Her er der sket så meget med både fysikken og spilforståelsen, at det var et helt, helt andet spil at se på. De evner simpelthen både at dække og udnytte banen bedre. Det var det, der gjorde (sammen med det statistiske materiale), at vi har valgt at anbefale 5v5 til og med U10 og 8v8 fra U11.

Det frygtede vi faktisk også lidt at den var, men det viste sig at være ganske forkert. U8 spillerne udfylder udmærket banen, der er høj involveringsgrad af alle spillere og der er et passende pres på spillerne hele tiden. Det er klart, at i den helt ideelle verden, så havde man måske en specifik banestørrelse for hver enkelt årgang (måske endda en for hvert halve år), men af praktiske hensyn over for vores klubber, har vi fundet det bedst mulige kompromis, hvor banen hverken er for stor til de yngste eller for lille til de ældste i den givne spilleform.

Fordi vores undersøgelser viser, at de endnu har mere ud af at spille 3v3. Det giver langt flere aktioner for hver enkelt. Samtidig anbefaler vi ikke at opdele efter niveau endnu i U7, da alle stadig kan have noget ud af at spille med bedre/dårligere med- og modspillere. Så selvom de allerbedste måske nok kunne få et fornuftigt spil ud af det i 5v5, så er der både statistisk og pædagogisk belæg for at fastholde 3v3 spillet også i U7.

Fordi vi i den første fandt ud af, at drenge og piger er sammenlignelige i forhold til, hvornår de evner at skifte fra en spilleform til en anden. Spillet foregår lidt på to forskellige måder, men de underliggende statistiske tal er ens, hvorfor det af praktiske hensyn har været nemmere ”blot” at teste med det ene køn. Vi har dog lavet enkelte tests med pigehold også for at sikre rigtigheden.

Hvis man kun afvikler én kamp kan man spille med de i forvejen eksisterende streger. Hvis man skal have to kampe på en gang, så tager man selvfølgelig 1-1½ meter af i hver side ind mod midterlinjen, så der er den fornødne sikkerhedsafstand mellem banerne. Det er ikke anderledes, end det i praksis har været mange steder med 7v7, som reglerne er nu. Desuden har vi taget højde for dette ved at tillade op til 10 % afvigelse i banestørrelsen (dog kun til det mindre).

Som i svaret ovenfor, skal vi gøre opmærksom på, at vi tillader 10 % afvigelse af banestørrelsen, så hvis jeres 11-mandsbane holder de ”gamle” mål (102 * 65 m.) har I ingen problemer.

Forskellige banestørrelser er stadig et genialt træningsredskab til at udfordre spillerne på forskellige arealer og med forskellige holdstørrelser, så stregerne er ikke spildt.

Vi er klar over, at der kan være forbundet noget besvær med ændringerne, men i det store perspektiv, synes vi, det er vigtigst at tage udgangspunkt i slutbrugerne – altså alle de mange fodboldbørn, der er i de danske klubber. Dem ønsker vi at gøre vores absolut bedste for, og det indbefatter naturligvis de bedst tænkelige spilleformer og banestørrelser. Vores udgangspunkt er altså i første omgang på udviklingen af dygtige og glade fodboldspillere.

Det er klart, at en spiller ekstra selvfølgelig kan være en udfordring, hvis man ikke har spillere nok. Vores udgangspunkt er dog stadig, at vi skal tilbyde den bedst mulige spilleform. Samtidig er fleksibilitetsreglerne blevet kraftigt forbedret over de seneste år, så man i større udstrækning har mulighed for at supplere med yngre spillere. Desuden bestræber vi os på altid også at udbyde spilleformen under – altså 5v5, i ”8v8 årgange”. Og samtidig giver vi jo de små klubber bedre mulighed ved at udskyde starten for indførelse af 11v11.