Herrelandsholdet gjorde fantastisk reklame for fodbolden i forbindelse med det nyligt afholdte EM, og kvinderne har tidligere gjort det samme. I det hele taget går det fremragende for de danske fodboldlandshold, også på ungdomssiden.

Et af de spørgsmål, som mange stiller på bagkant af EM er: Successen må da medføre et regulært boom i medlemstallene og betyde, at masser af drenge og piger strømmer til fodboldklubberne, når ferien er overstået? Det håber jeg selvfølgelig inderligt, for vi vil jo rigtig gerne have mange flere til at blive en del af fodboldens fantastiske fællesskab, men vi har endnu ikke tal på det. Der er dog en del faktorer, som man nødvendigvis må være opmærksom på, hvis man vil sørge for, at den øgede fodboldinteresse også resulterer i flere glade fodboldspillere.

Idrættens Analyseinstitut (IDAN) har tidligere udarbejdet et notat ”Smitter eliten af på bredden?”. Notatet konkluderer kort fortalt, at det er problematisk, hvis ideen om, at elitens succes vil smitte af på bredden, bruges som udgangspunkt for politisk planlægning eller til at løfte en argumentation om, at penge brugt på eliten gavner bredden. I stedet bør fokus rettes på faktorer, der reelt yder indflydelse på idrætsdeltagelsen – f.eks. målrettede investeringer i breddeidrættens aktiviteter og faciliteter – hvis målet er at udbrede idrætten i den brede befolkning.

 

Min personlige opfattelse er, at landsholdene utvivlsomt genererer opmærksomhed og branding, men hvis det skal resultere i flere og gladere fodboldspillere, skal fokus rettes mod nogle helt konkrete faktorer:

  • Klubberne skal være imødekommende og tage godt imod de nye medlemmer og deres forældre
  • Der skal være et tilstrækkeligt antal kompetente, voksne trænere til at tage sig af medlemmerne
  • Det er vigtigt, at forældre og andre voksne er parate til at bidrage. Fodbold er et forpligtende fællesskab, hvor alle så vidt muligt skal bidrage med de muligheder og kompetencer, som man har.
  • Klubber og trænere skal have fuld fokus på udvikling og trivsel og ikke på præstationer. Det vil sige, at det er vigtigere, at spillerne lærer noget og personligt bliver bedre, end om holdet vinder alle kampe.
  • Det er vigtigt, at spillerne møder et godt miljø, hvor trivslen er i højsædet og ikke blot er et supplement til fodboldtræningen. Alle skal føle sig godt tilpas – uden undtagelse. Og alle skal føle, at der er plads til dem i fodbolden. Kort sagt, vi skal have glade fodboldbørn.

 

Hvis blandt andre disse faktorer opfyldes, er der basis for et boom i medlemstallene, for fodboldinteressen er i hvert fald vakt hos mange – det har været tydeligt denne sommer. Men medlemsboomet kommer ikke af sig selv. Der skal mange engagerede frivillige hænder til.

DBU og lokalunionerne er naturligvis klar med støtte og rådgivning til klubberne, f.eks. via de såkaldte klubrådgivere, som er klar til at bidrage med gode råd. Men også andre kompetente medarbejdere og vore engagerede frivillige, der arbejder i DBU, er klar til at bistå. Det er vigtigt, for klubberne får brug for at rekruttere endnu flere frivillige til at klare alle opgaverne.

Det er min klare opfattelse, at fodboldklubberne generelt er gearede til at tage imod nye medlemmer og ikke mindst fastholde dem. Men ikke uden at forældre og andre voksne bidrager.

Men hvad får man ud af at være frivillig i fodboldklubben? Man bliver en del af et fantastisk fællesskab med fokus på glæde, udvikling og sammenhold. Og man bliver en aktiv del af at sikre børn og unge et godt fritidsliv. Kort sagt #EnDelAfNogetStørre.

Hvis vi som lille land skal præstere på de store scener, kræver det, at vi alle trækker på samme hammel. De klubber, der tager imod spilerne som små, licensklubberne, lokalunionerne, divisionsforeningerne, DBU – ja, ALLE skal arbejde i samme retning. Der er intet, der slår fællesskab, samarbejde, sammenhængskraft og sammenhold.

 

 

Fakta:

Dyk ned i analysen fra IDAN her.