Fodboldbanerne er så småt begyndt at summe af liv og glade børn, og med de nye spilleregler i børnefodbold, er det gode kampmiljø i større fokus end nogensinde før. 

Her finder du en række spørgsmål og svar, som kan gøre dig klogere på de nye spilleregler og nogle af de overvejelser, der ligger til grund for ændringerne. 

Hvordan sættes spillet i gang?+

Ved spillets start igangsættes spillet fra midten af banen, og spilleren beslutter selv om der skal dribles eller sparkes. Begyndelsessparket er retningsfrit. Når der skal tages målspark eller indkast i 3v3 og 5v5 vælger spilleren også om der skal dribles eller sparkes – ved indkast, kan der også kastes. Ved målspark skal man huske udvidet afstandsregel/ reglen om presfri zone. 

Det øgede antal muligheder giver børnene plads til at udfolde sig. Børnene får mulighed for at prøve nye løsninger, de motiveres til at prøve nyt, til at turde at begå fejl og til at lære og udvikle sig i spillet.

Hvad er reglerne for indkast?+

I 3v3 og 5v5 er det nu den enkelte spiller der vælger, om det skal være indkast, -spark eller -dribling. Bolden skal bare nå at ligge stille inden.

Det er ikke vigtigt, om de gør det ene eller det andet. Indkastet forstyrrer flowet i spillet for de mindste. Indkastet er en del af fodboldloven, og det skal derfor læres på et tidspunkt. Derfor er der mulighed for at vælge det fra for de mindste, og ikke for de ældste børn i 8v8.

Hvad er reglerne for hjørnespark?+

Hjørnesparket introduceres langsomt for børnene.

  • I 3v3 spiller man ikke med hjørnespark, hvis bolden ryger ud bag mållinjen, så igangsættes spillet med et målspark af holdet, som har mållinjen, hvor bolden er røget ud.
  • I 5v5 vælger spilleren selv, om der skal dribles eller sparkes fra et punkt på mållinjen mellem sidelinjen og målfeltet. Bolden skal bare nå at ligge stille.
  • I 8v8 tages hjørnesparket som et spark fra et punkt på mållinjen mellem sidelinjen og målfeltet, hvor bolden ligger stille.

På et tidspunkt skal børnene lære at tage hjørnespark, da det er en del af det færdige spil, og for de yngste årgange er det endnu ikke vigtigt at forholde sig til hjørnespark. Derfor kan børnene begynde at øve sig på det, når de er klar til det, inden det indgår i spillet, når de bliver ældre.

Hvad er reglerne for at tage med hænder på tilbagelægninger?+

I U8 og U9 må keeperen samle tilbagelægninger op i hænderne.

Fra U10 må man ikke længere tage tilbagelægninger op i hænderne. 

Grunden til at man laver en årgangsbetinget regel, er for at gøre det så trygt for spillerne som muligt. I U8 er det første gang de prøver at spille med keeper, så for at gøre det så let for dem som muligt, må de altid tage med hænder. Når spillerne når U10 begynder de at have en bedre forståelse for spillet, er blevet tryggere i rollen som keeper og kan lettere se om der er tale om en tilbagelægning. 

Hvorfor har man lavet en udvidet afstandsregel/ presfri zone?+

Den udvidede afstandsregel bidrager til et bedre flow i spillet. Det betyder konkret for spillet, at flere forsøger at spille bolden op gennem banen frem for at lave et højt og hurtigt målspark for at skyde bolden væk fra modstanderholdet. Desuden er den udvidede afstandsregel en del af det spil, som de vil komme til at spille i ungdoms- og voksenfodbold, her kaldes det bare målfeltet. Ved at indføre reglen allerede, vender de sig til spillets form.

Hvad er udvidet afstandsregel/ presfri zone?

Når der skal tages målspark, skal modstanderholdet trække sig tilbage over midterlinjen i 3v3 og 5v5. Ved at de gør det får spilleren ro til at sætte spillet i gang, hvor vedkommende selv kan vælge mellem at spille, drible eller sparke. Det er også vigtigt at holde for øje, at spilleren godt må sætte spillet i gang inden modstanderholdet har trukket sig tilbage.

Hvorfor anvendes advarsler og udvisninger ikke?+

Advarsler og udvisninger har ikke en god indvirkning på oplevelsen af kampen. I stedet skal kamplederen vejlede undervejs, hvor der er større fokus på den gode kampoplevelse end om der skal dømmes det ene eller andet – børnene skal have mulighed for at udfolde sig i spillet, og skal ikke straffes men vejledes ved små forseelser.

Hvis en spiller ikke kan opføre sig hensigtsmæssigt, går det ud over de andre børn, derfor kan kamplederen regulere efter sund fornuft. Kamplederen kan for eksempel anvise en træner om at give en bestemt spiller en pause på 5 minutter, hvis spillerens opførsel er upassende og herefter indsætte en anden spiller. Hvis kamplederen oplever adfærd fra spillere eller trænere, som åbenlyst strider mod spillets ånd eller almindelig sund fornuft, så kan kamplederen også f.eks. tildele et frispark til modstanderne – og evt. straffespark ved gentagne tilfælde.

Hvordan skal man forholde sig, hvis kamplederen ikke forstår ”sund fornuft og i spillets ånd”?+

Hvad der er ”sund fornuft og i spillets ånd” vil naturligvis være en personlig vurdering. Hvis situationen skulle opstå, hvor man som træner eller forældre er uenig i kamplederens vurdering, bør man tage en drøftelse efter kampen i voksenregi. Det vigtigste for børnene er, at de voksne optræder som gode forbilleder, og derfor er det uhensigtsmæssigt at protestere eller forstyrre kampen undervejs.

Hvorfor kommer sund fornuft og spillets ånd over de håndgribelige regler?+

I børnefodbolden sættes spilleren i centrum. Det er derfor vigtigt, at kamplederen holder fokus på spillets ånd og ikke de regler om advarsler og udvisninger, som man kender fra ungdoms- og voksenfodbold. Med de nye spilleregler i børnefodbold, som udover spillereglerne i høj grad indbefatter værdibaserede retningslinjer om bl.a. kampmiljø og voksenadfærd, er man i gang med en kulturændring. Ved at tilbyde børnene gode kampmiljøer og god voksenadfærd, er håbet, at man kommer helt væk fra de episoder, hvor det bliver nødvendigt at gribe ind som kampleder. DBU udbyder også kamplederkurser, som bidrager til at gøre kamplederne trygge og kompetente i deres opgave. Det anbefales klubberne at gøre brug af kamplederkurset.

Hvis kamplederen oplever adfærd, det være sig fra spillere eller trænere, som åbenlyst strider mod spillets ånd eller almindelig sund fornuft, så kan kamplederen gå i rette med dette ved at tildele f.eks. frispark til modstanderne – og evt. straffespark ved gentagne tilfælde. Og må i sidste, men nærmest utænkelige tilfælde, helt afbryde kampen. Sker dette, er det at betragte som en løftet pegefinger til det pågældende holds træner.

Hvorfor have en forældrefri zone?+

Spillerne og trænerne skal have deres egen ”forældrefri zone”, hvor det kun er holdene, der må være. Det er vigtigt for spillerne og træneren at have et roligt rum, hvor træneren kan hjælpe sine spillere med løsninger og gode råd uden forstyrrelser. For spillerne kan det blive uoverskueligt, hvis der kommer for mange input, som de skal forholde sig til. For at barnet ikke skal forholde sig til for mange informationer, er det derfor bedst, hvis træneren kommer med input til spillet, og forældrene giver opbakning til børnene.

Hvordan er det fair at man i den laveste række skal tage en spiller ud, hvis man fører +3?+

Hele omdrejningspunktet for spillereglerne er at sætte spilleren i centrum. Spillerne i den laveste række har ofte brug for mere tid og plads for at lykkes. Ved at det førende hold skal tage en spiller ud ved +3 føring, får det hold, der er bagud mere plads til at spille. Selvom det ikke virker retfærdigt for det førende hold, er det den mest fair løsning i den laveste række. Det førende hold kan melde sig op i den næste række, hvor de mindre gode hold ikke har andre rækker at melde sig til. Optimalt set ville alle hold, der mødte hinanden være jævnbyrdige, og så ville disse regler ikke være nødvendige.  

Hvorfor er der blevet lavet nye spilleregler?+

Ændringen i reglerne i børnefodbold udspringer fra to grunde.

  • For det første ønsker man i lokalunionerne helt lavpraktisk at ensarte spillereglerne på tværs af landet, så alle børn spiller efter de samme regler.
  • Den anden grund skal findes i DBU’s Børnesyn – her har der været en plan og et ønske om at revidere reglerne og kampmiljøet i overensstemmelse med DBU’s Børnesyn, som blev vedtaget sammen med DBU’s Børnestrategi.
Hvorfor ikke fortsætte med de gamle regler?+

Der blev spillet med lidt forskellige regler rundt omkring i landet, og det ville DBU Børnefodbold og lokalunionerne gerne ensarte. Desuden er rammerne og reglerne blevet reguleret med udgangspunkt i at give børnene de bedste oplevelser jf. børnestrategien.

Det har betydet en række tilføjelser til de gamle regler - kampmiljøet og voksenadfærden er blandt andet blevet inkluderet. I forhold til selve spillets regler, er der løsnet op på reglerne, så børnene har bedre mulighed for at udfolde sig, teste nye løsninger og tænke selvstændigt. Reglerne er med andre ord blevet løsnet op for børnene, og der er kommet flere anbefalinger til de voksne, som skaber rammen for børnenes kampe. 

Hvordan gavner de nye regler og rammer børnene?+

Udformningen af de nye spilleregler har haft omdrejningspunkt i børnenes oplevelse af kampen. Det afspejler sig i alle punkterne.

  • Kamplederen: Arbejder for at kampen afvikles med sund fornuft og i spillets ånd – børnenes oplevelse af kampen kommer her over love og regler.
  • Kampmiljø: Klub, træner og forældre bidrager til en god og tryg stemning omkring kampene.
  • Voksenadfærd: Sætter fokus på rollefordelingen mellem forældre, træner og spiller.
  • Spilleregler: Her er der lavet justeringer med henblik på at give børnene plads til bedre at udfolde sig, tænke selvstændigt og prøve nye løsninger af. Dette for at styrke deres læring, udvikling og kærlighed til fodbold.
  • Adfærdsregulerende regler: Alle børn er ikke lige skarpe og dygtige til at løse spillet. Derfor er der lavet adfærdsregulerende regler, som giver spillerne mere plads til at udfolde sig.
Hvad er de største ændringer i reglerne og rammerne?+

De største ændringer er, at der nu er kommet et større fokus på kampmiljø og voksenadfærd. Du kan læse om de største ændringer i selve spillets regler her

Hvorfor kan man ikke starte med at lære ”rigtig fodbold”/ 11v11?+

De nye regler og rammer for børnefodbold bygger på DBU’s børnesyn samt viden om udviklingsmiljøer og læring. For at børnene udvikler sig, tilegner nye viden og motiveres gennem deres børneår, er det vigtigt, at de føler sig involveret i spillet og at de kan overskue det. Derfor spilles der med mindre hold på mindre baner med et regelsæt, som tager højde for børnenes udvikling og det gode kampmiljø.

Hvorfor have regler i børnefodbold?+

Helt grundlæggende er der arbejdet på at gøre det simpelt at spille børnefodbold med så få regler som muligt. Dog er det i de fleste tilfælde nødvendigt at have en forventningsafstemning mellem spillere, trænere og forældre, som har børnenes gode oplevelse for øje. Derfor er regler og rammer nøje defineret med dette udgangspunkt og er udarbejdet på et fundament af DBU’s børnesyn og viden om udviklingsmiljøer og læring.

Hvad mener DBU er det vigtigste i børnefodbold?+

At børnene får gode og trygge oplevelser miljøer, som både understøtter deres trivsel og udvikling.

Hvordan kan det være, at reglerne og rammerne fylder mere nu end før?+

Reglerne er ikke blevet flere, selvom dokumentet er blevet længere. For børnene er reglerne blevet mere simple, og for klubber, trænere og forældre er forventninger og gode råd til adfærd nu blevet tydeligere. Alt i alt for at sikre den bedst mulige oplevelse for børnene.  

Ønsker man at fjerne fokus fra at vinde med de nye spilleregler?+

De nye regler ændrer ikke på, at spillets formål er at score flere mål end modstanderne. Det er den del, børnene skal fokusere på. Selvom det kan være let at lade sig rive med af kampens resultat, er det vigtigt, at de voksne har fokus på børnenes oplevelse af kampen i højere grad end resultatet.

Hvorfor have en kampleder i børnefodbold?+

Ofte ønsker nogle af de voksne, at der er en med ansvaret for facilitering af spillet. Og for nogen børn er det en tryghed og støtte, at der er en person på banen, som guider og hjælper børnene med at få en god kamp. Her er det vigtigste for kamplederen at sikre sig, at børnene får en god oplevelse – og lidt mindre vigtigt, at alle regler følges. Hvis de voksne omkring kampen er enige, er det ikke nødvendigt at bruge en kampleder. Børnene dømmer selv, når de spiller i skolegården og i fritiden, så det er ikke uvant for dem at dømme kampen i fællesskab.

 

Find gode råd og kvikguides til kamplederen her. 

flyers og kvikguides 

Flyers til voksne omkring børnefodbold 

Disse flyers har til formål at sætte fokus på de tørste ændringer i spillereglerne. Man kan med fordel printe disse flyers og dele ud til alle voksne til børnekampe. 

Kvikguides til kampledere 

Disse kvikguides har til formål at gøre det let og overskueligt at være kampleder. Her er udvalgt nogle regler og gode råd, som kan komme kamplederen til gavn.